Referencer
Tekstdesigner er lig med Helle Møller Riis. Jeg er født i 1972 og uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1999.
Jeg har arbejdet som nyhedsjournalist og redaktionssekretær på: Helsingør Dagblad, Dagbladet Ringsted og Roskilde, Frederiksborg Amts Avis og Århus Stiftstidende.
Som et supplement til nyhedsstrømmen skrev jeg i 1999 biografien: Jacob Haugaard “En gøgler på Strandvejen”
I 2003 blev jeg selvstændig journalist og har i dag opgaver og arbejde for mange mindre virksomheder. Jeg redigerer og skriver blandt andet til magasinet ”Faget” der er et medlemsblad for FOA, 3F og Metal i Vendsyssel. Desuden er Chaufførnyt en fast kunde.
Jeg har haft et mangeårigt samarbejde med 3F, DBU, COK (Center for offentlig kompetenceudvikling), HK og Spar Nord
Jeg er videreuddannet som voksenunderviser og mentor, og er ansat som PR medarbejder og underviser på Vrå Højskole. Her er jeg blandt andet ansvarlig for Vrå Højskoles hjemmeside og Vrå Højskoles Facebookside, og står desuden for skolens kommunikationsplanlægning.
Jeg er specialiseret i at skrive tekster. Alt fra pressemeddelelser og portrætter til hjemmesider og den helt rigtige opdatering på Facebook.
Samarbejdspartner
Tekstdesigner arbejder tæt sammen med en række professionelle fotografer, grafikere og journalister
Blandt andet:
Stine Bo, multimediedesigner med specialist i sociale medier og grafik. og ejer af www.stinebo.dk
Søren Schnoor, pressefotograf www.sorenschnoor.dk
Karen Møller Christensen, kommunikation og journalistik http://www.karenmc.dk
Om forfatterjobbet, “En gøgler på Strandvejen”
biografi om Jacob Haugaard, dengang Helle Møller Christensen
“Hun har lyttet og skrevet sig frem til en af de bøger, læseren vil ærgre sig over ikke er tykkere”.
“Helle Møller Christensen har interviewet mere end 100 personer. Hvad de mener om hr Haugaard har vi sikkert hørt før.. men nu kan det genopfriskes, og det er ganske festlig læsning. Helle Møller Christensen får også indflettet beretningen om et kompromisløs menneske, der kæmper for livet og lykken – og har haft mange odds i mod sig.”
“Biografien kommer godt omkring Haugaards liv og giver et billede af en af de mest spændende nulevende danskere. Jeg følte mig godt underhold af biografien, der vil tiltale læsere af letlæste biografier.”
Om jobbet som journalist
“Helle er kort fortalt bragende dygtig. Hun ser hurtig den skæve vinkel, skriver godt, håndterer indviklede sager særdeles betryggende, går i kast med hvad som helst og arbejder flittigt. Blandt andet gør det indtryk, når hun den ene dag selv finder og dyrker en kontant landsnyhed om, at Århus Kommune henviser hjemløse til campingpladser, for så dagen efter at skifte totalt genre til tankevækkende og rørende portrætter af børn. Begge dele gjort med engagement og styrke.”
“Som skrivende journalist evner Helle at fange den gode historie – og ikke sjældent med en spidsfindig drejning af en ellers traditionel vinkling. Desuden har hun rent sprogligt en sjælden friskhed og kreativitet.”
Om jobbet som foredragsholder
“Helle er en levende og engageret underviser, der formår at fastholde min interesse i faget.
Hun er været god til at gøre undervisningen spændende og indholdsrig, bland andet med sine mange eksempler på kommunikation fra den virkelige verden.”
“Tak for din indsat og ikke mindst fordi du trådte til med bare 1 dags varsel – og dejligt at høre, at det gik godt. Deltagerne var meget begejstrede.”
“Tak for fin workshop i dag. Den var meget brugbar og inspirerende!.”
Om undervisning på COK i Moderne Offentlig Kommunikation
“Det har været super spændende og tiden er fløjet af sted. Det skyldes ikke mindst den entusiasme for faget, som underviser Helle Møller Riis udstråler.
Undervisningsplanen er klar allerede inden kurset går i gang. Helle Møller Riis er velforberedt til undervisningen, relevante PowerPoints bliver løbende oploadet, så også eleverne kan være forberedt til hver gang.”
“I dag kan jeg ikke sende en mail/sms/følgeskrivelse eller andet uden, at jeg er meget bevidst om mit eget og også andres sprogbrug. Jeg er blevet meget opmærksom på både den skriftlige og mundtlige kommunikationsform. Tænker meget over, hvilken betydning mit ordvalg har for andre.”
Helle Møller Riis er dygtig og meget bevidst om faget. Det er en stor fordel, at hun har arbejdet i “marken”, det giver en god form for undervisning. Hun er god til at kombinere undervisningens teori med eksempler fra det virkelige kommunikationsforum “Moderne Offentlig Kommunikation har været lærerigt og nyt. Det har åbnet mine øjne for, hvor vigtigt det er for os alle – takket være Helle Møller Riis”,
“Helle er en levende og engageret underviser, der formår at fastholde min interesse i faget. Hun er været god til at gøre undervisningen spændende og indholdsrig, bland andet med sine mange eksempler på kommunikation fra den virkelige verden.”